Træning om natten.

S:Ved en rolig kanal lidt væk fra Tai's hus.
O:Tai og den rolige kanal.
T:Nogle timer efter emnet ved centrum.

Tai stod og kiggede lidt ud over kanalen. Månen spejlede sig i det blanke vand og alt var roligt. Han rakte armen frem og lukkede koncentreret øjnene, armbåndet hang frit fremme. Intet skete skete, og han satte sig prustende ned i græsset. "Hvad fanden foregår der?" Mumlede han for sig selv. Han kiggede på armbåndet igen, som han havde skjult for de andre der hjemme, der var ingen grund til at gøre dem mistænksomme. Han var ikke engang selv sikker på at noget af det egentlig var sket.

//OOG: Kousakura det er tilladt for dig at skrive flere end et indlæg //

Tai sad lidt og slappede af, da han så rejste sig op igen. Hvad var det den gamle mand havde sagt? Noget om spirit prticles og hallows. Han forstod så lidt men havde besluttet sig for at finde ud af det, ved at meste denne såkaldte bue. Han lukkede øjnene igen og koncentrerede sig denne gang uden at række hånden frem.

//OOC Okay fint nok takker:P//

Yamanagi kom gående hen af Kanalen. Han havde ikek set Tai, da han så op på stjernerne som var oppe på himmlen, for de var jo ikek en sky idag. Han kunen se carlsvognen (vi kalder den normalt for carlsbjerg vognen) tyren, orion, vandmanden og alle de andre. Han gik på kanten af jorden, alt for tæt på kanalen, men han havde heldigvis ikke nogle lags elektroniske ting på sig, hvis han skulel falde. Hnas hænder var i hans lommer og blev nogle gange trukket op for at kune holde balancen

Tai stod stadig med lukkede øjne. Åbnede dem brat og rakte hånden lansomt op i en vandret stilling. Et svagt blå lys skinnede om den, men forsvandt lige så brat som det var kommet. Han satte sig prustende ned i græset igen og trak vejret tungt.

Yamanagi kunne nu se Tai. Han kunne kun se tai lave en slags håndstilling somom han lavede en bue, men så kom der et svagt blåt lys fra hm, men Yamanagi troede at det bare var en lys fra et hus eller et eller andet skinnede. Han troede ikke på at det var fra tai og ignorrede det. Han gik alligevel hen til ham og spurgte "hvad laver du egentligt herså sent om natten, mens du laver den der stilling med hænderne.

Tai kiggede hurtigt op. Han blev lettere overrasket da han så Yamanagi. Han havde ikke regnet med at se andre udenfor på denne tid. "Det kommer ikke dig ved, og jeg kunne vel spørge det samme." Svarede han igen.

"slap dog lidt af jeg er her for at kigge op af, hvad er det så du laver" sagde Yamanagi rolgit, mens han kiggede op af. Hna kiggede på orion lige nu, det var også det stjernebilled som var allermest tydeligt lige nu. Han så så på Tai nu.

Han trak på skuldrene. "jeg er skam helt afslappet. Jeg var blot ude på en natte gå tur....Intet andet."

"så er vi åbenbart tog og hvad gik den der stilling egentligt ud på" sgade Yamanagi

Han kiggede ned i jorden. "Det kan være lige meget...." Han ønskede ikke at fortælle det til nogen. Slet ikke en han først lige havde mødt midt om natten.

"det kan det da ikke , for det kan da afgøre ghvorfor du er ved kanalen så sent om aftenen" sagde nagi

"Sig mig hvad er det du vil? Nåh jeg siger det kan være lige meget så kan det være lige meget." Han mumlede blot surt. **Gad vide om han ved noget..**

"det er bare at folk har en vane med at skjule ting for at undgå at de blvier ydmyget selvom det egentlig ikke er så slemt" sagde Yamanagi, han kommenterede ikke at tai var sur, men han gik bare væk og lagde sig ned på jorden og så op

Han kiggede undrende på ham. "Ydmyget? Jeg vil ikke blive ydmyget bare fordi der er noget jeg ikke finder grund til at fortælle dig.Det er da noget sludder." Han lagde sig ned igen og kiggede op på himlen.

" nå så det er ikek som nogle af de drenge eller piger som der er her i byen, som har alemulige hemmeligheder som de gør om natten forskellige steder og prøver altid at skule det." sagde nagi

"JEg aner ikke hvad du taler om. Nogle ting er ikke ment at skulle fortælles videre. Nogle ting har bedst ved at blive holdt hen i det skjulte. Har du aldrig selv prøvwet det?"

"jo selvfølgelig, men man skal også lære at ting kan komme frem og forsvinde, men det gør midner ikek, så tag de gode ting meget godt og de dårlige ting, skal du ikek tænke over" sagde nagi

"Gode og dårlige ting... De er alle en del af livet. Man kom komme over dem men aldrig glemme dem. Det er det der gør os til mennesker." Tai andte ikke hvorfor han snakkede så meget, slet ikke med en fremmed, men han fandt det mere hyggeligt end bare være alene og træne, han måtte træne videre senere.

"ja nemlig vores fejl, vores specialiterter og svagheder gør os til dme vi er. feks. jeg er ikke den stærkeste men jeg er en af de hurtigste" sagde Yamanagi

Tai grinte let. "Specialiteter hva? Du får det til at lyde som om der er en krig eller sådan oget i vente....Men jeg er enig, vi er alle forskellige og karakteriseret på forskellige måder."

"ja og det var også det eg mente med specialiteter" saghde Yamanagi til ham

"Nåh virkelig?" Han smilte skævt.

"ja virkeligt" sgade Yamanagi med et lille smil.

pludselig var der noget der faldt Tai ind. "hvad hedder du egentlig?" spurgte han