på vej hjem fra en trættende dag

''uha, siden jeg var 7 vil jeg tro, men begyndte først at gå til det som 9 årig '' sagde hun '' jeg spillede som lille mod min far forstås, ikke sådan rigtigt men det er nok derfor jeg interessere mig så meget for det'' **hvad er det?** hun lyttede efter og syntes at kunne høre noget, en svag lyd . det var ambulancen som var på vej

Han nikkede og tog sig til armen igen, smerten blev størrere.
Han kunne også høre ambullancen "Så er det snart.." mumledee han og msilte igen..

lyden kom tættere og tættere på '' så er de her om to sec. '' sagde hun, hun havde stadig lidt skyldfølelse, selvom hun ikke havde haft noget rigtigt at gøre med at han blev skadet '' øhmm er ked af at du sådan kom til at løbe ind i den lygte pæl på grund af mig ....'' sagde hun så, hun kunne lige så godt komme af med sin stadig dårlige samvitighed. ambulancen kom nu kørene lige mod dem '' nu er den her'' sagde hun helt unødvendigt da den standsede

"Det er i orden!" sagde Tsaru da ambulance folkende hjalp ham op. De snakkede om at armen chelt sikkert var brælkketr og at dne kom til at ligge i gips i lang tid..
"Husk at få styr på den dæmon, før den slår dig ihjel!" råbte Naita i det han blev kørt væk, og Koutetsu overladt til alle de mennesker der gloede på hende, og efter ambulancen..

Koutetsu smilede for sig selv, det ville nok ikke blive svært at få styr på en dæmon som ikke var der ** en sær en ** tænkte hun om Tsaru, ignorerede alle dem som nu stod og stirrede på hende og begyndte at gå hjemad. hun var mærkeligt nok blevet i bedre humør af at snakke med drengen, måske fordi hun var kommet af med noget af sin vrede ** nu burde jeg kunne tackle min 'kære' lillebror ** tænkte hun, drejede om hjørnet og forsvandt